Skolekoncerter på Esbjergs kommuneskoler

Skolekoncerter – danske folkedanse

Intro:

Følgende er dele af en gammel tekst med overskriften ”Folkedansen vil aldrig dø ud”.

Folkedans – det er vel en dans, der stammer fra den brede befolkning? – Ja det skulle man tro.
Men i virkeligheden er det – som så meget andet her i livet- kun den halve sandhed. Hvor mange tænker mon på, at folkedansens allerførste oprindelse stammer fra adelen! De unge adelsmænd, der blev sendt hjemmefra for at lære våbenbrug samt ædle sæder og skikke udi fremmed land, bragte også med sig tilbage de fremmede adelsfolks danse. Hjemme lærte de dansene fra sig til adelens højfornemme quinder og mænd – mens bønderne stod udenom og så til. Ikke skulle de blande sig med de højvelbårne. Men ingen kunne forhindre folkets mænd og koner i at gå hjem og prøve de samme dansetrin selv, som de havde set jomfruer og riddersmænd udføre.

Det blev nok ikke gjort helt på samme manér. For de ben der var vant til at bære en krop, som kendte til slid og slæb dagen lang, måtte naturligvis træde dansen på en langt mere håndfast måde, end de tynde adelsben der havde hest og vogn og mennesker til det grove arbejde. Men til gengæld blev det til en dans fuld af al den ligefremme livsglæde, som netop den jævne befolkning forstod at lægge for dagen.

Hjembragt fra det fremmede af adelen, men gjort dansk af bønderne, så den passede til deres eget – og landets – sindelag.

Man dansede på livet løs – unge og gamle – så snart lejlighed gaves. Det var dengang, man endnu kendte til fællesskab både i arbejde og dans. Men det er jo svært længe siden, det begyndte. Nærmere betegnet 2–300 år siden. Hvad har alt dette at sige moderne mennesker med radio, fjernsyn og nylon-tandbørste? Kommer det os overhovedet ved?

Ja det er vel et spørgsmål, om man tror, at også nutidsmennesker har brug for fællesskab og livsglæde?

Skolekoncerten

”Koncerten” er lige til at lægge ind i skemaet som en bevægelsestime.

Vi vil bede jer om at have øvet 3 danse inden tiden. Musik og beskrivelser findes andetsteds på hjemmesiden. Derudover vil børnene lære 3-4 danse mere i løbet af koncerten.

Foruden gulvplads til børnene bedes værtsskolerne sørge for højtalere og 3 mikrofoner (til violin, harmonika og bas) samt mulighed for at sætte et trådløst anlæg til (vi medbringer selv det trådløse anlæg).

Ordforklaringer

Danske folkedanse danses pr. tradition altid parvist m/k. Vores tanke med denne koncert er først og fremmest at lære børnene, at dansk musik og dans også er festligt, så det er helt op til jer, om I vælger, at de skal danse sammen dreng/pige eller det er ok at danse dreng/ dreng, pige/pige.

Danseretning: rundt i kredsen mod uret.



Almindelig fatning: drengen lægger højre arm om pigen – hånden ligger på ryggen af hende, pigen lægger venstre hånd på drengens højre skulder. De holder hinanden i den anden hånd.



Tohåndsfatning: parret holder hinanden i begge hænder – armene strakt ud.




Armkrog: parret går rundt mens man ”holder ved hinanden” ved albuen.



Sidevendt korsgreb: parret står ved siden af hinanden, ser i samme retning. Man holder hinanden i hænderne, højre i højre og venstre i venstre.



Overarmsfatning: parret står overfor hinanden og holder fast på partnerens overarme.



Sideløbstrin: 



Chassétrin:


Chassétrin i langsom gengivelse:



Polka: i virkeligheden blot chassetrin danset rundt og ikke fremad.



Svingtrin: trinnet kaldes nogle steder for hurretrin.
Højre fod sættes frem – bevægelse til venstre.
Når svingtrin danses parvist, har man ydersiden af højre fod ved siden af hinanden.



Svingtrin i langsom gengivelse:



Dansene.

Følg linkene til følgende 3 danse der på forhånd skal forberedes:

Held og lykke – vi glæder os til at komme og danse med jer.

Hvis der er spørgsmål, så kontakt Marianne tlf: 30517245 (i arbejdstiden), 75101473 (udenfor arbejdstid).